209
Om de forskjellige Slags Statsgjæld.
lation, der atter indløses, naar dens Indtægter ere gaaede i Casse, og Gjælden er saaledes kun forbigaaende. Til denne Slags Statsgjæld kan saaledes exempelviis henregnes de Creditbeviser, som den danske Regjering, saavel i næstsidste som sidste Krig, udstedte for at tilveiebringe de i denne Anledning fornødne Resourcer, og som skulde indløses efterbaanden som Krigsskatten indgik. De bare Renter, men vare, som det sig bør, ikke noget tvunget Betalingsmiddel. Endeel af de sidstudstedte Creditbeviser ere i Overeensstemmelse med derom tagen Beslutning af den lovgivende Forsamling, endnu ikke indløste. I England benyttes paa samme Maade de saakaidte Exchequer Bills og i Frankrig de saakaldte Bons du trésor. Til den svævende Gjæld henregnes ogsaa i Danmark de Beløb, som ere deponerede i Statskassen for Cautioner af forskjellig Slags.
Statsgjælden er i Regelen uopsigelig fra Creditors Side; derimod har Staten i adskillige Tilfælde forbeholdt sig dens Opsigelse under visse fastsatte Betingelser. Desværre er det dog nutildags almindeligst, at Statslaanene ogsaa fra Staternes Side ere uopsigelige, hvilket i Virkeligheden indeholder en stiltiende Indrømmelse af, at man slet ikke tænker paa nogensinde at betale tilbage hvad man har laant, ja i Frankrig er man endog gaaet et Skridt videre: Statspapirerne der indeholde ikke engang nogen Erkjendelse af Gjælden, men blot et Løfte om Rentens Udbetaling til de bestemte Tider.
Att eftersom Staten har erholdt den laante Sum ved at henvende sig til Capitalister i sit eget eller i et fremmed Land, deler man Laanene i indenlandske og udenlandske.
Det indenlandske Laan kan enten være et frivilligt eller et tvunget; i sidste Tilfælde gjør Staten Brug af sin Magt, og en saadan Maade at laane paa er altsaa kun anvendelig i Indlandet. Til Tvangslaan kan ogsaa
