For saa meget som muligt at lette Arbeidet ved Udbetalingen af de Renter, som Ihændehaverne af Statsobligationerne halvaarligt hæve, ere Obligationerne forsynede med Coupons Ark. Et saadant Ark indeholder Renteqvitteringer for en længere Aarrække, hver enkelt indrettet til at kunne fraklippes og afleveres, naar Renten skal hæves. Ofte følger der tillige med hver Obligation en Talon, det vil sige en Anviisning paa et nyt Coupons Ark, som saaledes kan erholdes udleveret, naar det gamle er opbrugt. Tidligere vare Statsobligationerne her i Landet ikke forsynede med Coupons, og Henterne maatte derfor hver Gang afskrives paa Obligationen. Dette medførte imidlertid Ubehageligheder af forskjellige Slags; deels maatte Obligationseieren slæbe sine Papirer med sig, hver Gang han skulde have Renten betalt, og deels ødelagde den stadige Afskriven paa Obligationerne disse efterhaanden, saa at mange af dem saae alt andet end indbydende ud. En anden Omstændighed, der omtrent havde de samme Følger for Obligationernes Ydre, var at disse tidligere kunde noteres paa Navn, hvilket tillige bevirkede, at det ofte var vanskeligt at finde Rede i de hyppige Transporter og Noteringer. Ifølge Lov af 31te Marts 1858 skulle efterhaanden alle ældre Obligationer indkaldes og ombyttes med nye, der alle lyde paa Ihændehaver, og dette er alt skeet for over 80 Mill. Rdl.'s Vedkommende. De kunne ingensinde mere noteres paa Navn; men saadanne Capitalister, som ansee det for at være farligt at have Papirer liggende, som lyde paa Ihændehændehaver, kunne ved at aflevere dem til Statskassen blive crediteret for deres Paalydende i Statens Bøger (Indskrivningsbøger), og herfor erholde et Beviis, lydende paa Navn (Indskrivningsbeviis). Afstaaelsen af Eiendomsretten ifølge dette Beviis skeer under saa betryggende Former, at der ikke er nogen Sandsynlighed for, at en uretmæssig Besidder nogensinde skulde kunne gjøre Brug deraf.
Side:Almindelig Handelsvidenskab.djvu/214
Udseende