tilbagebetale den laante Sum, men tilbyder dem derhos at ville beboide Pengene, saafremt Creditorerne ere rede til at lade de gamle Obligationer ombytte med nye, der lyde paa en lavere Rente. Dette Tilbud er da under saadanne Omstændigheder tilstrækkeligt fristende for Capitalisten, der maaskee ellers manglede passende Anvendelse for sin Capital. Saaledes converterede Danmark i 1861 henimod 3£ Mill. Rdl. af det i 1850 i London optagne 5°/0 Laan til 4°/0- — En hermed noget beslægtet Fremgangsmaade er at consolidere Statspapirer, hvilket vil sige at indkalde ældre Obligationer, som tildeels lyde paa forskjellig Rentefod, og ombytte dem med nye, som bære samme Rente. Dette skeer fornemlig af Hensyn til Statsregnskabet, som paa denne Maade mere simplificeres. En saadan Ombytning har i de senere Aar fundet Sted heri Landet med største Delen af de til den indenlandske Gjæld hørende Obligationer.
Der gives enkelte Statslaan, hvoraf der ikke betales nogen Rente, de saakaldte Lotterilaan. Her er Overeenskomsten mellem Staten og Creditor den, at den Sum, som aarlig eller halvaarlig skulde anvendes til Forrentning og Amortisation, i det Sted anvendes som Gevinster. Der bliver da til bestemte Tider udtrukket et vist Antal Numre, og de Creditorer, hvis Obligationer bære de tilsvarende Numre, erholde den derpaa faldende Gevinst. For at Enkelte imidlertid kunne erholde «Gevinst«, maae naturligviis mange nøies med en Sum, som blot lidet overstiger deres Obligations Paalydende. Alle faae vel paa denne Maade deres udlaante Penge engang tilbage, men de som ere saa uheldige at være de Sidste, faae ikke Meget som Rentegodtgjørelse for Afsavnet af deres Capital gjennem en lang Aarrække. — Lotterilaan ere blevne meget almindelige i den nyere Tid. Udsigten til at vinde har for Mange noget saa lokkende ved sig, at man let overseer, hvor ringe Sandsynligheden derfor i Virkeligheden er.
