i Reglen er Tilfældet, at Kjøbmanden arbeider ikke alene med sin egen Capital, men tillige gjør Brug af Andres, træffer det sig ikke destomindre nu og da, at ogsaa han for en kort Tid kan have Penge disponible uden at være istand til at finde Anvendelse for dem til de sædvanlige Forretninger. At anbringe saadanne Midler mod Pant i faste Eiendomme vil ikke kunne lade sig gjøre allerede af den Grund, at Kjøbmanden fornuftigviis bør sørge for, at have sine Penge paa rede Haand med kort Varsel. At indsætte dem til Forrentning i en Bank er vel mere hensigtsmæssigt, men da Bankerne i Reglen kun kunne indrømme en ringe Godtgjørelse for Fndlaan paa kort Tid eller med kort Varsel, saa maa Kjøbmanden see sig om efter en mere fordeelagtig Maade for Pengenes Anbringelse. Der er da navnlig to Cdveie han kan benytte: han kan enten di scontere Vexl er eller kjøbe Fonds. 1 Reglen vil han ved at discontere Vexler kunne have et ret antageligt Udbytte af sin Capital; men dette medfører dog stedse en Deel Risico, thi trods al Forsigtighed er det umuligt ganske at sikkre sig mod Tab. Ved Statspapirer maa Sikkerheden altid antages at være større, og noget Capital-Tab kan der ikke let være Tale om. Derimod er det vel muligt, at Coursen paa disse Papirer, der er i bestandig Bevægelse, kan falde, imedens Kjøbmanden har sine Penge anbragt deri, og at han saaledes, istedetfor at have Fordeel ved denne Anbringelsesmaade, lider Tab. Det vil altsaa være hans Sag, naar han skal vælge imellem Fonds og Vexler, at veie Grundene for og imod og bestemme sig for det, som i Øieblikket maa ansees for det Hensigtsmæssigste.
At Valget da ofte vil falde paa Fonds, er sikkert, og vi tør derfor betegne dem som i Almindelighed hensigtsmæssige for Kjøbmanden til ledige Capitalers Anbringelse, ligesom det jo ogsaa er vist, at
