Spring til indhold

Side:Almindelig Handelsvidenskab.djvu/226

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

og kan altsaa, hvis Foreningen lider Tab, komme til ikke alene at tilbagetale hvad han har laant, men endog 6000 Rdl. mere. En anden mindre behagelig Omstændighed er det, at Laantageren i Reglen maa afhænde de af Foreningen erholdte Papirer til endeel under pari, hvilket jo altid er et Tab for ham; dog maa det ikke her oversees, for det Første at dette Tab, fordeelt over den lange Aarrække, hvorpaa han har laant, kun ubetydeligt vil forhøie den aarlige Renteudgift, og for det Andet maa man ikke lade ude af Betragtning, at Foreningens Statuter hjemle Laantageren Ret til naarsomhelst at udtræde af Foreningen ved blot at tilbagelevere Obligationer til ét Beløb, svarende til det han har laant, efter Fradrag af hvad han imidlertid har afbetalt. Kan han altsaa senere engang i Tiden ved Hjælp af et privat Laan frigjøre sig for sin Gjæld til Foreningen, da tør han vel i Reglen gjøre Regning paa at tilbagekjøbe Obligationerne endeel under pari. — Creditforeninger maae betragtes som særdeles gavnlige Institutioner. Deres svage Side er den, at Taxationen af Eiendommene ikke altid har viist sig at være tilstrækkelig samvittighedsfuld, og kun i en paalidelig Taxalion maae vi søge den Sikkerhed, som de af Creditforeningen udstedte Obligationer skulle give os. Vel har Loven i de fleste Tilfælde bestemt, at Creditforeningerne ikke i nogen Eiendom tør udlaane mere end g eller 60 °/0 af dens Taxationsværdi, men det gaaer med denne Bestemmelse som med alle af lignende Natur: det er let at give dem, men vanskeligt at overholde dem. — Af Creditforeninger have vi her i Landet følgende: 1) Østifternes Creditforening, 2) Creditkassen for Landeiend. i Østifterne, af 1866, 3) Fyens Stifts Creditforening, 4) Creditforening af Landeiendomsbesiddere i Nørrejylland, 5) Creditforening af Kjøbstadsgrundeiere i Nørrejylland, 6) Nørrejysdke Hypothekforening, 7) Den vest- og sønderjydske Creditforening. Af disse Foreningers Obligationer befandt sig