engelske Entrepreneurer, der erholdt Actier i Betaling og søgte disse afsatte paa Londons Børs. 1 — 9 Actier give 1 Stemme, 10—19 Actier 2 Stemmer, 20—29 Actier 3 Stemmer, 30—39 Actier 4 Stemmer, og saa fremdeles indtil 20 Stemmer, som er det høieste Antal nogen enkelt Person kan afgive.
Niende Capitel.
Om Banker.
1. Indledende Bemærkninger.
Ved en Bank forstaae vi et Institut, som er beregnet paa at lette Pengeomsætningen og befordre Pengeomløbet. Benævnelsen Bank antages at bidrøre derfra, at de Personer, som i Middelalderen beskjæftigede sig med Pengevexlingen paa de store Messer (see Pag. 123), havde hver især sin »Bænk« paa Torvet, hvor de drev deres Forretninger. Ligeledes formoder man, at Ordet »bankerot«, som vi bruge i Betydningen af fallit, skriver sig fra den gamle Skik at slaae Pengevexlerens Bænk itu (rotto o: itubrudt), naar han ikke kunde opfylde sine Forpligtelser. — Disse Pengevexlere dreve saaledes Bankforretninger. Det første egentlige Bankinstitut er imidlertid Banken i Venedig, som grundlagdes 1156, derefter nævnes Banken i Barcelona (1349), saa en Bank i Genua (1407) og omtrent 200 Aar derefter (1609) en Bank i Amsterdam. Fra dette Tidspunkt bliver Oprettelsen af Banker mere almindelig; Hamborg, Niirnberg, Rotterdam, Stockholm, London og Wien erholde alle Banker inden det syttende Aarhundrede er omme; Frankrig faaer sin i 1716, Danmark i 1737, Rusland i 1754, Berlin i 1765, og siden tiltager deres Antal.
