Side:Almindelig Handelsvidenskab.djvu/242

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

Trediedeel, Andre at en Fjerdedeel Mønt mod Sedler var tilstrækkeligt, men herom lader sig intet Bestemt sige, og det bør være Seddelbankens første Opgave at sikkre sig selv mod en ubegrundet Mistillid, der ellers let kan bringe den i Forlegenhed. De Sedler, som med nogen Sandsynlighed kunne komme frem til Indløsning, bør den altid være beredt til at indfrie strax, ellers vil Crediten være forbi, Mistillid træde istedetfor Tillid, og mange Seddeleiere, som aldrig før have tænkt derpaa, ville da strømme til Banken og fordre Mønt.

Laanebanker gjøre deres Capital frugtbringende ved Udlaan mod haandfaaet Pant, d. e. Statspapirer, Actier og Prioritetsobligationer, som Laantageren overgiver Banken som Sikkerhed for Laanefs Tilbagebetaling. I Almindelighed laane saadanne Banker ikke paa deres egne Actier, og paa andre Værdipapirer tilstaae de kun visse Procent af den i Øieblikket gjældende Cours (f. Ex. 75), ligesom de ogsaa ved Pantets Overlevering forbeholde sig Ret til at realisere samme, dersom Debitor ikke indløser det i rette Tid, eller dersom Pantets Værdi paa Grund af Tidsforholdene forringes, i hvilke Tilfælde Debitor gjøres ansvarlig for det Banken derved paaførte Tab. Undtagelsesviis laane Bankerne ogsaa mod Varer. Disse maae da være af en saa lidet forgængelig Natur som muligt, ikke for vanskelige at opbevare og hellerikke høre til dem, hvis Priis fluctuerer meget. De Misligheder, der i det Hele taget ere forbundne med Laan paa Varer have vi allerede omtalt Pag. 80, og hvad der er sagt gjælder ligesaa vel for Bankerne som for andre Laangivere.

Hypothekbanker ere ligeledes Laanebanker, men de laane kun mod Pant i faste Eiendomme (Hypothek). En paalidelig Taxation af Eiendommen er her nødvendig, og der udlaanes kun visse Procent af dens Værdi. Saadanne Banker udvide i Reglen deres Virksomhed ved