Side:Almindelig Handelsvidenskab.djvu/272

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

men da Salg af Ladning i Almindelighed vil være en meget byrdefuld Maade at skaffe Penge paa, synes det i Praxis at være Vedtægt, at Skipperen kun tyer dertil, naar alle andre Midler ere slaaede feil. Han bør derfor, naar ikke Rhedere eller Ladningseiere ere saa nær ved Haanden, at han ved en Henvendelse til disse kan erholde betimelig Understøttelse, forsøge det med Vexler paa sine Rhedere eller ved Bodmerilaan, og kun i det yderste Tilfælde indlade sig paa at sælge af Ladningen.

11. Skipperen har i det Øieblik han undertegner Certepartiet kun Befragteren at holde sig til med Hensyn til Opfyldelsen af de af denne indgaaede Forpligtelser. Er Ladningen først kommen ombord, da kan han ogsaa holde sig til denne, og har altsaa heri en i Reglen meer end tilstrækkelig Garanti for Contractens Opfyldelse. Overfor Ladningens Modtager har Skipperen intetsomhelst Krav, førend denne har erklæret at være Modtager af Ladningen, og fra dette Øieblik af er Afladeren løst fra sine Forpligtelser. For at Skipperen skal kunne documentere, at en given Person er Modtager, maa denne enten udtrykkelig have anerkjendt at være det, eller ogsaa allerede have modtaget i det Mindste Noget af Ladningen.

12. Skipperen bør stedse i Certepartiet lade fastsætte, at Fragten er at betale contant, da han ellers risikerer, at vedkommende Modtager skyder sig ind under Lossepladsens Coutume, og decorterer ham nogle Procent for contant Betaling.

13. Befragteren har at levere Ladningen inden Udløbet af den i Certepartiet fastsatte Termin, dog kan han efter den danske Lovgivning frie sig for denne Forpligtelse ved at betale halv Fragt, forsaavidt han har fragtet hele Skibet og Reisen endnu ikke (ved Forseiling) er begyndt. Er Befragtningen derimod partiel eller Reisen begyndt, da maa Befragteren betale