uden Grund, kan han blive pligtig at erstatte Afladeren det ham derved paaførte Tab. Kun naar Storm og Uveir, tilstødt Havari, Mangel paa Proviant, Sygdom eller Død ombord tvinger ham dertil, tør han løbe ind i Nødhavn.
8. Skipperen skal stedse tage Lods i Lodsfarvand. Det er dog ikke altid let at afgjøre, hvad der skal forstaaes ved Lodsfarvand. Skipperens Localkjendskab, Aarstiden og Skibets Størrelse maae her komme i Betragtning, og det samme Farvand som i eet Tilfælde maa kaldes Lodsfarvand, vil under andre Omstændigheder ikke kunne henregnes dertil.
9. iNaar Skibet efter lidt Havari indkommer i Nødhavn, er det Skipperens Pligt at sørge for Skadens Istandsættelse saa hurtigt som muligt, og derefter at fortsætte Reisen. Befragteren kan ikke i Nødhavn fordre Ladningen udleveret. —Er den tilstødte Skade saa betydelig, at den ikke uden urimelige Bekostninger kan repareres, da maa Skipperen derom give Underretning til Afladeren, og tillige drage Omsorg for, at Ladningen oplægges paa et hensigtsmæssigt Sted; i saa Tilfælde erholder Skipperen Distancefragt. Det ansees derhos almindeligt for Skipperens Pligt, at besørge Ladningen sendt videre med et andet Skib, saafremt det er ham klart, at han derved fremmer Ladningseiernes Interesse. — For at erholde en retsgyldig Bedømmelse af, hvorvidt Skibet kan repareres eller ikke, maa Skipperen optage et lovligt Syn, og skjønner dette, at Skibet efter at være istandsat, ikke vil have en saa stor Værdi, at den svarer til Reparationsomkostningernes Beløb tillagt Skibets Værdi i havareret Tilstand, da skal det ikke istandsættes; i saa Tilfælde siges Skibet at være condemneret.
10. Skipperen er berettiget til i Nødhavn at sælge af Ladningen til Skibets Behov og Reisens Fortsættelse. Bestemmelserne herom ere mindre klare,
