deres Realisation. Naar man saaledes sender et Connossement enten til Ordinateuren eller Consignatarius, da skeer dette som oftest ikke alene for at sætte disse istand til at modtage de afsendte Varer, hvilket vel er nødvendigt, men tillige for derved at documentere Varernes Afladning overfor disse. Det er da Skik og Brug, at Ordinateuren accepterer de Vexler, som Afladeren maatte have trukket for de afsendte Varers Beløb, ligesom ogsaa Consignatarius i Reglen vil være tilbøielig til at acceptere for de to Trediedele eller Tre Fjerdedele af disses Værdi. I begge Tilfælde sættes altsaa Afladeren istand til at skaffe sig Penge, endnu før Varerne naae deres Bestemmelsessted. Det sidste af de ovenomtalte tre Exemplarer af Connossementet beholder Skipperen. Han har deri en Oplysning med Hensyn til sine ved Connossementets Udfærdigelse paatagne Forpligtelser, ligesom han ogsaa, naar han har maattet godtgjøre Afladeren visse paa Varerne hæftende Omkostninger (Efterkrav) tillige i Connossementet har en Qvittering for at have erlagt disse, da det altid er Skik og Brug at anføre disse i Marginet.
Naar intet Certeparti er oprettet, vil Fragten være indført i Connossementet, og i saa Tilfælde træder dette istedetfor Befragtningscontracten. Skipperen bør dog stedse erindre sig, at saafremt der existerer et Certeparti, tør Fragten ei anføres i Connossementet, men dette bør blot indeholde en Henviisning til Certepartiet. Det er nemlig en Hovedregel i alle Retsforhold, at en nyere Contract hæver en ældre, og indfører man Fragten i Connossementet, er Certepartiet derved ugyldigt, saa at mulige Bibetingelser, som deri indeholdes til Skipperens Fordeel, falde bort.
Er der udstedt fire Exemplarer af et Connossement, da kan Hensigten dermed være at sende de tvende ad forskjellige Veie til Modtageren, hvilken Fremgangsmaade benyttes, naar Posten har en lang og besværlig Vei at
