Spring til indhold

Side:Almindelig Handelsvidenskab.djvu/276

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

tilbagelægge. Ogsaa kunne vi tænke os det fjerde Connossement benyttet paa en anden Maade, nemlig naar det Huus, til hvem Varerne efter Ordre sendes, ikke selv skal acceptere de derimod trukne Vexler, men i det Sted har aabnet Afsenderen af Varerne Credit hos et tredie Huus. Dette vil i saa Tilfælde i Almindelighed forlange sig et Connossement tilstillet, deels for at kunne tegne Assurance paa Varerne, og deels for at have et Beviis for Varernes Afskibning. Ja, vi kunne vel endog tænke os, at et saadant Huus gjør Paastand paa at erholde et Connossement for i det mindste foreløbigt at have det i sin Magt at disponere over Varerne, dersom der skulde opstaae Tvivl om det Huses Soliditet, for hvis Regning det har accepteret Vexler.

Connossementet kan ikke siges at yde nogen ubetinget Sikkerhed for den, som enten har accepteret derimod eller givet Forskud derpaa, selv om de Varer, hvorpaa Connossementet lyder, ere assurerede mod Søskade. For at vi skulle tillægge et Connossement ubetinget Sikkerhed til et vist Beløb, maae vi have Vished for, at den Person, der sender os det, er en saa redelig Mand, at han ikke vilde kunne benytte sig af en falsk Underskrift paa Connossementet, og at de Varer, som Connossementet lyder paa, virkelig ere af den Beskaffenhed, hvorfor de udgives. Der mangler ikke Exempler paa Bedragerier i begge Henseender, og Modtageren af Connossementet maa altsaa være paa sin Post.

Overeensstemmende med Lov af 19de Februar 1861 kunne Connossementer skrives paa ustemplet Papir, ligesom ogsaa denne Lov udtrykkelig indrømmer Ret til at transportere eller endossere Connossementer ved simpel Paategning paa samme, Noget, som efter den ældre Lovgivning syntes tvivlsomt.

Et Connossement udfærdiges i Almindelighed saaledes: