han aldeles uberettiget dertil, og saaledes tør han da heller ikke gjøre det i Nødhavn.
Ifølge Connossementet forpligter Skipperen sig at levere Alt i samme Tilstand som den, hvori det er modtaget. Skipperens Ansvar paa dette Punkt strækker sig dog ingenlunde saa vidt, at han kan gjøres ansvarlig for den Skade, som Varerne lide ved Storm eller Uveir, eller som er en Følge af Varernes Beskaffenhed og deres Indeslutning i Skibets Rum, ligesom Varernes Qvalitet maa være ham uvedkommende. Han indestaaer kun for at levere Alt i samme ydre Tilstand, som han har modtaget det, og den Skade, Varerne have lidt, vil kun falde ham til Last, naar enten han selv eller hans Folk ere Skyld deri. De fleste Skibsførere pleie, idet de undertegne Connossementet, at tilføie den Clausul: »Indhold, Maal og Vægt ubekjendt,« hvilket, efter det Foranførte, dog tør ansees for overflødigt. Kun naar Skipperen har modtaget flydende Varer ombord, er det fornødent for ham at tage Reservation med Hensyn til mulig Lækkage; vor Lovgivning indrømmer nemlig Modtageren af saadanne Varer den Ret at abandonnere dem (d. e. afstaae til Skipperen de lækkede Tønder eller Fade imod ikke at betale nogen Fragt), naar han, ved at gaae ombord og undersøge Fadene, forinden Udlosningen derom erklærer sig. Denne Ret tilkommer ham dog kun, saafremt Lækkagen er større end almindelig.
Det kan tænkes, at der paa Bestemmelsesstedet melder sig tvende Modtagere til det samme Vareparti, Legge forsynede med behørigt transporterede Connossementer. I saa Tilfælde maa der enten være begaaet et Falsum, eller ogsaa en Feiltagelse, idet Afladeren har transporteret tvende eenslydende Connossementer til to forskjellige Personer. Skipperen, hvem det vil være umuligt at afgjøre, hvilken af disse Personer, der er den legitime Eier af Varerne, bør, dersom de begge melde sig
