tilkomme ham, naar Skibet, paa Grund af svære Storme ikke synes istand til længere at bære den Ladning, som under almindelige Forhold var passende for det. Ogsaa maa han, naar det i en stærk Storm synes, som Skibet ikke længere er istand til at bære sin Takkelage, være berettiget til at bortkappe af denne saa Meget, som han anseer fornødent.
Den i de her nævnte og i alle Tilfælde af lignende Natur lidte Skade, henregnes til Gros Havari, og naar man holder sig dette klart for Øie, vil det som oftest ikke være vanskeligt at afgjøre, hvilken Skade der henhører herunder og hvilken ikke.
Vi have seet, at Skaden i de anførte Exempler var en Følge af en frivillig foretagen Handling fra Skipperens Side. Dette er den første Betingelse for Gros Havari. Dersom f. Ex. Skipperen, i det sidste af os anførte Tilfælde, vel havde forudseet, at Skibet ikke længere kunde bære sin Takkelage, men at hans Ordre til at kappe den ikke var kommen til Udførelse som Følge af, at Masterne, ved Stormens Magt, alt forinden, sønderbrødes, da var dette ikke Gros Havari, hvorimod Tabet af den sønderbrudte Takkelage, forudsat at man for at befri Skibet for denne, maatte kappe den, vilde blive at betragte som saadant.
Den anden Betingelse som stilles, for at en Skade skal henregnes til Gros Havari, er den, at Opoffrelsen skeer for at frelse Skib og Ladning fra en begge Dele truende Fare. Den tre die, at de opoffrende Foranstaltninger ere nødvendige og den fjerde, at Noget bliver frelst og frelst som Følge af Opoffrelsen.
Da de Udgifter, der følge af Gros Havari, i Betragtning af Skadens Oprindelse, bør bæres af Skib, Ladning og Fragt i Forening, hvorom der ogsaa hersker fuld Enighed i alle Sølove, saa er Bestemmelsen om at Opoffrelsen skal være skeet for det fælles Bedste, saa stemmende med Sagens Natur, at vi ikke længere behøve at opholde
