Det maa være Bodmeristens Sag at forsikkre sig om at Laanet virkeligt optoges i Nød til Reisens Fortsættelse, at ikke Bierne af de forbodmede Gjenstande skulle kunne gjøre Indsigelse med den ham indrømmede Panteret, thi dersom Skipperen har overtraadt den ham ifølge hans Stilling tilkommende Bemyndigelse til at gjøre Bodmeri, vil Bodmeristen kun kunne holde sig til ham personlig og ikke til Pantet. Forbodmer Skipperen Skib eller Ladning udover deres Værdi paa den Tid da Laanet skeer, da er han Bodmericreditor personlig ansvarlig for det Beløb, hvormed Laanet oversteg denne Værdi.
Et med Bodmeri beslægtet Contractsforhold er det saakaldte Respondentia, hvorved forstaaes et Laan der optages enten for at udruste et Skib eller til dermed at indkjøbe en Ladning. Her er altsaa ikke Tale om, at Skibet befinder sig i saadan Nød, at det ikke kan tilendebringe den paabegyndte Reise, men tvertimod om Midler til at iværksætte en heel ny Expedition. Laan af denne Natur bruges ikke meget i vor Tid, da man i Reglen billigere kan skaffe sig Forskud paa anden Maade.
Creditors Risico er ved Respondentia den samme som ved Bodmeri, men han har ingen Panteret i de til Sikkerhed stillede Gjenstande; han kan kun holde sig til disse, saalænge de endnu ere i Debitors Besiddelse. Heller ikke gaaer den yngre Respondentiafordring forud for den ældre; alle ere lige gode. Den Bespondentiahaver, der har faaet Specification og Connossement paa de til Sikkerhed stillede Varer, kan dog, ifølge vor Lovgivning, fordre forlods Fyldestgjørelse fremfor de andre Respondentiacreditorer.
