Side:Almindelig Handelsvidenskab.djvu/301

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

slig Forsikkring ingen Forpligtelse for Assurandeuren, undtagen forsaavidt Varerne ankomme beskadigede, til Bestemmelsesstedet og Beskadigelsen, naar Varerne ere forsikkrede, falder ham til Last.

Den Sum, hvorfor Varerne kunne forsikkres, kaldes deres Forsikkringsværdi. Den Sum, hvorfor Forsikkring er taget, kaldes Forsikkringssummen. Er denne mindre end Forsikkringsværdien, maa den Forsikkrede selv løbe Risico for det Manglende, og allsaa i Ulykkestilfælde bære en forholdsmæssig Deel af Tabet. Er Forsikkringsværdien angivet i Policen, kaldes det en Police med Taxt. Taxten skal ved indtræffende Skade ordentligviis lægges til Grund ved Beregningen af Assurandeurens Deeltagelse i Skaden. Dog bliver Taxten behørigen at nedsætte, dersom ikke den hele forsikkrede Gjenstand bliver udsat for Fare. Derhos forbeholdes det Assurandeuren at faae Taxten forandret, dersom det kan oplyses, at den er for høi eller for lav. Den Forsikkrede har derimod ikke nogen Ret til at faae Taxten forandret, og er den forsætlig angivet urigtigt, da er Forsikkringen ugyldig.

Mange Varer ere ifølge deres Natur udsatte for hurtig Bedærvelse, og andre kunne ved en ringe Utæthed af Skibet let blive beskadigede. Den derved opstaaede Skade kan, som ikke henhørende under Begrebet Søfare, ikke falde Assurandeurerne til Last, og for at disse ikke skulde være udsatte for uberettiget Krav fra Ladningseiernes Side bestemmer Conv. Følgende: »Varers Beskadigelse, som efter Reglerne i denne Conventions syvende Capitel henhører til Gros Havari, eller paaføres ved Ild, fjendtligt Angreb eller anden Vold, eller foraarsages ved Skibets Undergang eller Stranding godtgjøre Assurandeurerne uden Hensyn til Beskadigelsens