Sække af Ladningen maae antages at ligge i Nærheden af hverandre og altsaa høre til et eller nogle af de særskilt angivne Partier paa hver 50 Sække. Den Beskadigelse, der ellers var for lille til at kunne blive godtgjort, vil paa denne Maade let naae op over det fastsatte Minimum. Herom siger Conv.: »Skulle de enkelte Dele af en forsikkret Gjensland, saasom de enkelte Varepartier af Ladningen, forsikkres for sig i samme Police og den hele Forsikkring saaledes opløses i flere enkelte for sig bestaaende Forsikkringer, da er det nødvendigt, at denne Hensigt tydeligt tilkjendegives, at endvidere de Gjenstande, som skulle henhøre til den samme Forsikkring, ere nøiagtigt betegnede og kunne adskilles fra de øvrige, der forsikkres i den samme Police, og at i denne indføres en særskilt Forsikkringssum for hver enkelt af disse Forsikkringer.«
Foruden Ladningens egentlige Værdi, beregnet som anført Pg. 300, kan man ogsaa assurere den Fortjeneste, som man antager at kunne have ved den forehavende Expedition. Det er denne Fortjeneste, man benævner imaginair Gevinst, og hvorom det hedder i Conv.: »Forventet Handelsfordeel paa Varer kan forsikkres enten for sig, eller, naar det særligen begjæres, i Forbindelse med Varerne«.
Forsikkres Handelsfordeel i Forbindelse med Varerne for en samlet Sum, uden at det angives, hvor meget af samme der skal regnes for Varerne og hvor meget for Handelsfordelen, antages en tiende Deel af Summen at have Hensyn til Handelsfordelen. Forsikkringen af imaginair Gevinst gaaer naturligviis ikke ud paa at sikkre den Assurerede den paaregnede Avance paa Varerne, naar disse komme lykkelig frem; det er kun i Tilfælde af, at et Uheld, som ligger indenfor Assurandeurernes Risico, rammer Expeditionen, at disse ogsaa hæfte for den paaregnede Gevinst.
