Ulykkestilfælde saa meget desto nærmere svarer til den Assureredes virkelige Tab.
Reassurance eller Gjenforsikkring bestaaer deri, at den, der selv har overtaget en Assurance, igjen overdrager sin Fare til en Anden. Denne Fremgangsmaade er saavel i Assurandcurens som i den Assureredes Interesse. Det er nemlig et almindeligt anerkjendt, rigtigt Princip, at Assurandeuren skal sprede sin Risico saa meget som muligt, da han har mindre Udsigt til Tab, naar han f. Ex. kan fordele en Risico paa en Million over hundrede Skibe, end over halvtreds. Tager han derfor en Sum, der synes for stor, paa et enkelt Skib, da reassurerer han endeel deraf hos en anden Assurandeur, hvorved baade han og hans Assurerede opnaae forøget Sikkerhed.
8. Om Beregningen af den ved Gros Havari lidte Skade og dens Fordeling.
Vi have alt i forrige Capitel omtalt, hvorledes Gros Havariet, ifølge dets Oprindelse, billigviis bør bæres af Skib, Ladning og Fragt og skulle nu gjengive de Bestemmelser, som Conventionen derom indeholder, idet vi først begynde med
a. Beregning af Skadens Størrelse. 1. Skaden paa Skibet. Denne beregnes til hvad Istandsættelsen eller Anskaffelsen af Nyt koster, dog med Fradrag af £ for Forskjellen mellem Gammelt og Nyt, med mindre det er Skibets første Reise. Ligeledes fragaaer det Beløb, som ved Salg er indkommet for ubrugelige til Skibet hørende Ting, istedet for hvilke nye ere anskaffede. (Om Fradrag paa Ankre, Kjettinger o. s. v. see Pg. 298). Dersom Skibet efter Gros Havaritilfældet ved at strande eller paa anden Maade faaer en saa betydelig Skade, at det ikke kan istandsættes, eller aldeles fortabes, bliver den Skibet tilføiede, til Gros Havari hørende, Skade
