paa et andet Sted end Bestemmelsesstedet, bidrager for samme til det almindelige Havari Nettoudbyttet af det Solgte med Tillæg af Beløbet af den Varernes Skade, som skal godtgjøres i Havariberegningen og tillige deeltage i Tabet.
3. Fragten bidrager med hele den Sum, som er betinget for alt det Gods, der findes ombord, naar Havariet skeer, altsaa baade det frelste og det opoffrede Gods, samt endvidere Fragten for det Gods, som Skipperen tidligere paa Reisen maatte have solgt for at tilveiebringe de nødvendige Penge til Reisens Fortsættelse. Dersom Skibet ikke naaer Bestemmelsesstedet, kan kun den fortjente Distancefragt komme i Betragtning. I begge Tilfælde fradrages en Femtedeel for tilbagestaaende Hjre og andre Udgifter.
9. Om den Assureredes Forhold til den forsikkrede Gjenstand og hans og Assurandeurens Forpligtelser i Almindelighed.
Enhver Forsikkring bør naturligviis gaae ud paa at holde den Forsikkrede skadesløs. Men saa enig man end herom kan være, er det dog derfor ikke let at afgjøre, hvorledes dette Maal bedst naaes. Nogle mene, at den Forsikkrede, naar en Ulykke skeer, bør sættes i samme Stand, som hvis den ikke var indtraadt; Andre derimod antage, at han, hvis Ulykke skeer, bør sættes i samme Stand, som om han siet ikke havde foretaget den paagjældende Expedition. Herom er det nu ikke let at blive enig; men hvorledes man end betragter Sagen, er det klart, at Assurandeuren maa søge, saavidt det staaer i hans Magt, at sikkre sig imod, at Forsikkringstageren har Udsigt til Fordeel derved, at den forsikkrede Gjenstand forgaaer. Foruden de med Hensyn til Vurderingen af den forsikkrede Gjenstand gjældende Bestemmelser, som vi alt have omtalt Pg. 300, er det derfor en almindelig Regel i alle Assuranceforhold, at Ingen med Gyldighed
