kan tage Forsikkring for et større Beløb, end hans Interesse med Hensyn til Gjenstanden udgjør.
Assurance paa en Gjenstand, hvori man ikke har nogen Interesse, kaldes Væddeassurance, og den er, som alt anført, ugyldig heri Landet, ligesom den ogsaa er forbudt i de fleste fremmede Love. Der er dog derfor ikke Noget til Hinder for, at man jo kan tegne Assurance for en Andens Regning, ligesom det ogsaa, i Overeensstemmelse med Conv. kan lades uafgjort, om Forsikkringen skal gjælde for egen eller en Andens Regning, i hvilket Tilfælde man kan benytte sig af saadanne almindelige Udtryk, som omfatte saavel den, som har begjært Forsikkringen, som Andre, f. Ex. tage Forsikkring for »dansk Regning«. Dog maae vi lægge Mærke til, at det i alle Tilfælde bliver dens Sag, som fordrer Forsikkringsgodtgjørelse, at »bevise alle de Omstændigheder, hvorpåa hans Ret til saadan Godtgjørelse beroer. I Særdeleshed har han at godtgjøre Interessen med Hensyn til den forsikkrede Gjenstand, at bevise, at Skade, hvad denne angaaer, er opstaaet paa den forsikkrede Reise ved en saadan Ulykke, mod hvilken er forsikkret, og at oplyse denne Skades Størrelse.«
Naar en Ulykke er indtruffen, skal den Forsikkrede, eller Skipperen paa hans Vegne, træffe alle hensigtssvarende Foranstaltninger til at bevare og frelse det Forsikkrede og formindske det Tab, som Ulykken kan medføre. Har Assurandeuren en Agent paa Stedet, skal han raadføre sig med ham og angaaende det Forefaldne snarest muligt meddele Assurandeuren Underretning. Forsømmer han i saa Henseende Noget, vil det Tab, som deraf kan være en Følge, falde ham selv til Last.
Skipperen skal paa det første Sted, hvor han kommer iland efter Ulykken, inden 24 Timer, i
