sig frembringe i Indlandet, er det fornuftigt at hente den i Udlandet, og forsøger man paa at forandre denne Tingenes naturlige Gang, ved Told eller Forbud, da vil dette gaae ud over Landets egne Indbyggere. De ville komme til at betale en slettere Vare med en høiere Priis end den, hvorfor den gode kan hentes i Udlandet; Evnen til at forsyne sig vil blive mindre, Alle ville komme til at mangle Noget af det, som de under andre Omstændigheder vilde have kunnet erhverve sig, og alt dette maaskee for at nogle faa Fabriker kunne føre en som oftest kun kummerlig Tilværelse. Alle Lande have i større eller mindre Grad maattet føle Virkningerne af saavel Forbudssom Beskyttelsessystemet og Danmark er heller ikke gaaet fri. Ikke desto mindre høre vi dog til de Første, som betraadte Fremskridtes Bane. Allerede ved Toldforord. af 1797 ophævedes mange Indførsels- og Udførselsforbud og mange Toldsatser nedsattes. I denne Aand ere vi med ringe Afbrydelse vedblevne at gaae frem og nu bestaae ingensomhelst Indførsels- eller Udførselsforbud, der svares ingen Udførselstold, og Toldsatserne kunne i det Hele betragtes som moderate. Heller ikke have de i nogen fremtrædende Grad Characteer af Beskyttelsestold. Vor seneste Toldlov er af 4de Juli 1863 og Statens aarlige Brulto-Indtægt af Tolden beløber sig til c. 7 Mill. — En ikke mindre uheldig Indflydelse paa Handelen med Udlandet, end den vi ovenfor have berørt, fremkaldtes ved de feilagtige Anskuelser, som tidligere vare gjængse med Hensyn til Nationalrigdommen. Ligesom indskrænkede Personer endnu indbilde sig, at en rig Mand er en saadan, der har mange Penge, saaledes var det tidligere den almindelige Mening, at Nationernes Rigdom kun bestod i Penge. Dette førte til, at man ved allehaande taabelige Midler og da navnlig atter ved Hjælp af Toldlovene søgte at forøge Pengemassen i Landet ved at fremskynde Indførselen af Penge fra Udlandet, hvorimod
