35
hvorunder Handelsomsætningen finder Sted
medførte en god Slump Proviant, noget Værktøi, Klædningsstykker og Huusgeraad; var Øen da ellers tjenlig til menneskeligt Ophold, vilde vi lettere kunne finde os i Forholdene med denne Bagage end med den store Pengesum. — Al Handel, følgelig ogsaa Handelen med Udlandet, maa, naar den ellers skal have en blivende Characteer, være fordeelagtig baade for Kjøber og Sælger. Allerede det, at man antog at kunne faae den Fremmede til at handle med os under saa ulige Betingelser, at vi altid havde Fordelen og han Tabet, røber en høist besynderlig Betragtningsmaade, og det var dog egentlig det, man meente, naar man kun vilde handle med ham paa den Betingelse, at han bragte os Penge for de Varer, han modtog hos os. Men den Fremmede kan ikke saaledes tvinges eller lokkes til at handle paa ulige Betingelser. Han vil kjøbe vore Varer med Penge eller med andre Varer, alt eftersom det passer ham bedst, det samme ville vi, og trods alle Forbud og Indskrænkninger fører ingen Kjøbmand Penge hjem fra Udlandet, saalænge han der kan finde Noget, som det bedre svarer Regning at indføre. Og heri handler han ikke alene i sin egen men ogsaa i sit Lands Interesse; thi som allerede bemærket, det vilde kun lidet nytte, at Landet var fuldt af Penge, naar det havde Mangel paa det, som er umiddelbart nødvendigt til Livets Ophold. Hellerikke behøver man at befrygte, at et Land skulde vedblivende det ene Aar efter det andet kunne indføre Varer for større Beløb end det udfører og derved blive »fattigere«. Det Land, der selv intet Guld og Sølv frembringer, vilde under saadanne Omstændigheder snart udtømme sin Pengebeholdning, og man vilde da blive nødsaget til at sælge Varer for atter at skaffe Penge tilveie, thi nogle Penge ere altid nødvendige som et Redskab for Omsætningen. En saadan Yderlighed er imidlertid ikke rimelig; thi saasnart Vareindførselen vedblivende forøges udover Behovet, vil Afsæt
