c) Mellemhandelen. Naar Kjøbmanden indforskriver Varer fra fremmede Lande og igjen sælger dem til andre fremmede Lande, kalde vi denne Handel Mellemhandel. Denne Handel har efterhaanden tabt meget af sin Betydning paa Grund af Samfærdselsmidlernes tiltagende Udvikling, der gjør det lettere for de forskjellige Lande at hente deres Fornødenheder directe fra Productionsstederne. For at Mellemhandel skal kunne trives, udfordres først og fremmest en heldig Beliggenhed (ved Havet) og dernæst betydelige Capitaler; hvor disse ere smaa, vil den inden- og udenlandske Handel være tilstrækkelig til at beskjæftige dem. Endvidere er en udstrakt indenlandsk Handel en nødvendig Støtte for Mellemhandelen ogendelig erenbetydeligHandelsflaadeafVigtighed. England driver en livlig Mellemhandel; navnlig er der een Artikel, nemlig Thee, hvoraf omtrent j\ af det til Europa søværts indførte Qvantum gaaer til England. Vi skulle endnu bemærke, at Ordet Mellemhandler undertiden benyttes til at betegne saadanne Handlende, som kjøbe Varer af Importeurer eller Producenter for atter at sælge dem til mindre Handlende eller vel endog til Forbrugerne. Disse Mellemhandlere have, som det sees, dog Intet at gjøre med den virkelige Mellemhandel.
d) Directe Handel, e) Indirecte Handel. Naar man kjøber Varer fra første Haand (Producenten) kaldes Handelen directe, saaledes f. Ex. naar en dansk Kjøbmand indforskriver en Ladning Caffe fra Rio Janeiro. Lader han derimod denne Caffe komme til sig fra London, kalde vi Handelen indirecte. Man har undertiden troet at kunne paastaae, at den directe Handel ubetinget var den fordeelagtigste for Kjøbmanden. Dette er imidlertid ingenlunde afgjort. Man maa nemlig lægge vel Mærke til, at den første Betingelse for al fornuftig Handel er ikke at forsyne sig udover den Grændse, som med Hensyn til Afsætningens Omfang maa kaldes passende. Heraf
