Spring til indhold

Side:Almindelig Handelsvidenskab.djvu/66

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

Personer mere og mere gaaet over i private Hænder, og kun paa de underordnede Forbindelseslinier kjører Postvæsenet nu med »egen« Befordring, hvorimod det, hvor Jernbaner og Dampskibe findes, accorderer med disse om Brevenes Transport.

Antallet af de Breve, som aarligt befordres i de europæiske Stater, anslaaes til: England 720 Mill. Breve, Frankrig 331, Tydskland 227, Østerrig 123, Italien, Spanien, Schweiz, Belgien, Nederlandene, Rusland og Sverrig under 100 Mill. De andre europæiske Lande have under 10 Mill.; Danmark 8+34 Mill. i 1867—68.


6. Om Telegrapher.

Det er først i de sidste 20 Aar, at Telegraphen har faaet en afgjort Betydning som Meddelelsesmiddel for Kjøbmændene. De tidligere existerende Telegrapher, de optiske, benyttedes saa godt som ikke af den commercielle Verden. De bestode af Signalapparater, anbragte paa høitliggende Steder, ved Hjælp af hvilke man gav Tegn, der da læstes paa næste Station og derfra sendtes videre. Disse Telegrapher bleve først bragte til almindelig Anvendelse i Frankrig omtrent 1790. Telegraphapparaterne vare opstillede i en Afstand af 1 à 1+12 Miil fra hinanden, og ved Hjælp af Kikkerter læste man Signalerne, for derpaa at gjengive dem og efter Omstændighederne lade dem gaae videre. En Meddelelse kunde paa denne Maade gaae fra Paris til Bayonne i 14 Minuter og fra Berlin til Køln i 10 Minuter, naar Veiret var klart. Det Uhensigtsmæssige ved disse Telegrapher laa deels deri, at de i Taage og tykt Veir (naturligviis ogsaa om Natten) vare ubrugelige, og deels i, at Apparaterne efter deres hele Beskaffenhed maatte arbeide yderst langsomt. Som et Exempel paa, hvor ubeleiligt en pludselig indtrædende Taage kunde være for disse Telegrapher, fortælles følgende