er den, som nu næsten udelukkende benyttes saavel her som i Amerika.
Endnu i 1844 havde Nordamerika saa at sige ingen Telegrapher, og i 1845 fandtes i England ikke mere end omtrent 10 Miil. I Frankrig gjordes det første Forsøg i 1844 imellem Paris og Rouen; Østerrig fik sin første Ledning i 1846, Preussen i 1848, og her i Danmark anlagdes den første electriske Telegraph i 1852 fra Helsingør over Kjøbenhavn, Nyborg, Fredericia og Flensborg til Hamborg.
Det er altsaa omtrent fra Midten af Fyrgetyverne, at Telegraphen kan siges at være kommen i Brug, men den har i det korte Tidsrum, som er forløbet, udviklet sig med forbausende Hurtighed.
I Begyndelsen holdt man sig til Ledninger paa Landjorden, enten over eller under denne (Luftledninger, underjordiske Ledninger); men i 1850 gjordes det første Forsøg med en undersøisk Telegraph, som nedlagdes mellem Dover og Calais, og da man snart beseirede de Hindringer, der i det første Øieblik stillede sig iveien, vandt disse Telegrapher hurtig Udbredelse og udgjøre nu et væsentligt Bindeled mellem selv fjerne Verdensdele.
Som det meest storartede Anlæg, der hidtil er blevet udført paa Telegraphiens Omraade, skulle vi her nævne Nedlægningen af en undersøisk Traad fra Irland til Nordamerika, den saakaldte Atlantiske Telegraph. Det første Forsøg paa at tilveiebringe en telegraphik Forbindelse mellem den gamle og den nye Verden gjordes i 1857, men det mislykkedes; dog begyndte man atter i 1858 og var heldigere, forsaavidt som der dennegang virkelig tilveiebragtes en telegraphisk Forbindelse; men ulykkeligviis hørte denne snart op. Efterat man i tyve Dage havde kunnet sende Meldinger fra den ene Verdensdeel til den anden, begyndte Touget at arbeide uregelmæssigt og gik tilsidst ganske istaae. Men dette Uheld afskrækkede ikke Entrepreneurerne fra nye Forsøg. I 1865 blev paany et
