Spring til indhold

Side:Almindelig Handelsvidenskab.djvu/80

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

hyppige Priisforandringer, og Laangiveren, der søger at sikkre sig mod alle Eventualiteter, vil derfor nødigt tilstaae et saa stort Laan, som Laantageren ønsker; deels er denne kun daarlig tjent med for kortere eller længere Tid at fraskrive sig Raadighed over de pantsatte Varer, da det altid vil være en betydelig Ulempe for ham, om han hver Gang, forinden han kan sælge af Pantet, skal forhandle med Creditor om dets Udløsning og Udlevering. Derfor bruges Laan af denne Slags kun undtagelsesviis; men for noget at bøde paa de her anførte Ulemper, er der paa de større Handelspladser indrettet Oplagshuse, der udstede Beviser for de der oplagte Varer, og paa disse Beviser kunne Eierne da reise Laan uden at Laangiveren, der veed, at Varerne kun udleveres til den, der producerer Beviset, behøver at forsikkre sig om Pantets Tilstedeværelse eller sørge for dets Bevaring.

Vi vende os nu til den Form for Crediten, som unægtelig har meest Betydning for Handelsstanden, nemlig den personlige. Som Navnet antyder, er det her Debitors personlige Egenskaber, som det kommer an paa; det er i Tillid til disse, Crediten gives. Vistnok bør Laangiveren, idet han undersøger, hvorvidt Laantageren fortjener Tillid, tillige tage Hensyn til hans Formuesomstændigheder; men da det ofte er umuligt at fælde nogen afgjørende Dom derom, kommer det dog væsentligt an paa hans Redelighed og hans Evne til at anvende den laante Capital paa en Maade, der sikkrer den mod Tilintetgjørelse.

De sædvanlige Maader, hvorpaa denne Credit ydes, ere enten ved en vis Henstand, der indrømmes Laantageren med Betaling af de Varer, han afkjøber Creditor, eller ogsaa ved Vexler, som Debitor til Dækning af en stiftet Gjæld, enten lader'trække paa sig eller selv udsteder. Af disse tvende Maader er Credit ved Vexler den, der yder Creditor den bedste Garanti, idet nemlig disse Documenter ved Lov ere tillagte visse Forrettigheder, som gjar det saa