Letsindighed lettelig paaføre Creditor Tab, da den hyppigste Skade, der tilstøder fast Eiendom, er lldsvaade, og Assurancevæsenet her kommer ham til Hjælp. Pantets Forringelse af Mangel paa tilbørligt Tilsyn og Vedligeholdelse, er den eneste Omstændighed, der kan paaføre Creditor et Tab af den Natur, at han kan søge Aarsagen dertil hos Debitors Person. — Uagtet saaledes Laan mod Pant i faste Eiendomme ganske vist kunne betragtes som forbunden med forholdsviis ringe Fare for Udlaaneren, er der, som alt bemærket, en Mulighed for, at Pantet kan falde i Værdi, og dertil kommer ogsaa, at det ikke altid er let at udfinde det Beløb, som med Sikkerhed tør udlaanes, da dette beroer paa et sagkyndigt Skjøn. Heller ikke maa vi glemme, at Laan af denne Natur maae tilslaaes paa længere Tid, naar Laantageren skal være tjent dermed. Alt dette har bevirket, at Capitalisterne ofte foretrække at gjøre deres Midler frugtbringende paa anden Maade. For nu at raade Bod herpaa og tilføre Besidderne af faste Eiendomme de nødvendige Capitaler, har man oprettet Creditforeninger, der i flere Retninger tilbyde væsentlige Fordele for saavel Laantager som Laangiver, men da disse Foreninger ville blive udførligt omtalte i et senere Capitel af denne Bog, skulle vi ikke her nærmere gaae ind paa denne Form af Crediten.
Underpant i Løsøre yder en langt mindre tilfredsstillende Sikkerhed, idet nemlig disse Gjenstande deels ere udsatte for at forringes betydeligt i kort Tid, og Debitor tillige ved Uredelighed kan paaføre Laangiveren Tab.
Haandfaaet Pant bestaaer enten i Værdipapirer, som overleveres Laangiveren, og vil saaledes, naar han viser almindelig Forsigtighed, ikke være forbunden med Fare. Ogsaa Varer kunne benyttes som haandfaaet Pant, men de egne sig ikke vel dertil. Deels ere nemlig mange Varer af saa forgængelig Natur, at Opbevaringen fordrer meget Tilsyn og Omhu; deels ere de underkastede