Side:Almindelig Handelsvidenskab.djvu/85

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Gå til: navigering, søg
Denne side er ikke blevet korrekturlæst


Normalmaal, naar de hidtil benyttede forkom eller fandtes uovereensstemmende. Saaledes foreslog man i 1673 i England at £ af Længden af Secundpendulet skulde være Længdemaalet; man forudsatte dengang, at denne Længde var ligestor overalt paa Jorden, hvilket dog senere Undersøgelser have viist ikke er Tilfældet. Dette Forslag fandt imidlertid ingen Anklang, og man benytter nu som Normalmaal en i 1760 forfærdiget Stang af Messing, som ved en Temperatur af 62° Fahrenheit (13^° R.) har sin rette Længde. Dog er det senere, ved en i 1823 udkommen Lov, bestemt hvorledes man, dersom dette Normalmaal forkom, kunde ved Hjælp af dets da udfundne Forhold til Secundpendulet skaffe et nyt tilveie. — Under den første franske Revolution kom Spørgsmaalet om Vægt og Maal ogsaa paa Bane i Frankrig, hvortil der var saameget desto større Anledning, som man i de forskjelHge Departementer benyttede forskjelligt Maal og Vægt. Man bestemte sig da for et Naturmaal, idet man fastsatte at Eenheden for Længdemaalet, der fik Navn af »Metre« , skulde være Toiooo>oo-o~ a^ Afstanden mellem Nordpolen og Æqvator. Ved senere Undersøgelser er det godtgjort, at de dengang af Hensyn til Metrens Fastsættelse foretagne Observationer og Beregninger ikke ere fuldstændigt paalidelige, og at man i Secundpendulet vilde have havt noget Nøiagtigere at holde sig til; den franske Meter er derfor heller ikke nøiagtig To-,oTjrj,Tjoo Deel af Jordqvadranten; dens Længde angives nøiagligst ved at sige at den er Hig 443,2 9 6 gi. Pariser-Linier. — I Danmark bleve Bestemmelserne om Maal og Vægt givne ved Forordningen af 1. Mai 1683, som suppleredes ved Frd. af 10. Jan. 1688 (Ole Rømer). Efter førsnævnte Forordn, skulde en Alen være saa stor, at den svarede til 2 rhinlandske Fod og »den rette danske Alen skulde altid være en uforanderlig Regel og Fundament til al Maal og Vægt udi begge Riger«.