til at udmaale tørre, flydende eller faste Legemer og endelig bar man ofte Maal, der ikkun anvendes for visse Gjenstande, som Kulmaal, Kornmaal, Viin- og Oliemaal.
Længdemaalet danner Grundvolden for de fleste Maal- og Vægtsystemer. Det er sandsynligt, at det oprindeligt har været baseret paa Størrelsen af een eller anden Deel af det menneskelige Legeme; Benævnelserne Fod og Favn ere saaledes almindelige i de fleste Sprog; ogsaa Arm, Haand, Spænd og Haandsbrede forekomme i forskjellige Sprog. — Andre Slags Maal har man paa lignende Maade søgt at gjøre let forstaaelige; derom vidne Benævnelser som: Vandspand, Dagværk, Straa, og hvad Vægten angaaer synes man oprindelig at have anvendt Stene og lignende svære Ting (Stein, stone, Steen) og for finere Vægt enkelte Korn (Korn, gram, Gran, granum, Ax).
Den tiltagende Handel og Omsætning kunde imidlertid ikke nøies med saa simple og unøiagtige Redskaber; og man maa tidligt have indseet Nødvendigheden af at til— veiebringe saadanne Maal- og Vægtinstrumenter, som kunde afgive en paalidelig Rettesnor, ikke alene i det enkelte Tilfælde, men tillige tjene til Mønster (Normalmaal, Etaion) ved Forfærdigelsen af alle de Maaleredskaber, som i det enkelte Land vare nødvendige ved Omsætningen mellem Mand og Mand. Men selv saadanne Normalmaal ere dog ikke i den Grad uforanderlige, at man ubetinget og til enhver Tid kan betragte dem som tilstrækkelige. Det Stof, hvoraf Normalmaalet forfærdiges, er underkastet Slid og Ælde, ja, hvor det gjælder om stor Nøiagtighed, vil endog en Forandring i Temperaturen være tilstrækkelig til at formindske Paalideligheden. Man har derfor i forskjellige Lande og til forskjellige Tider gjort Forsøg paa iNaturen at finde et Grundlag for Længdemaalet, for derved at sikkre sig Tilveiebringelsen af nye
