Fjerde Capitel.
Om Maal og Tægt.
1. Almindelige Bemærkninger om fflaal og Vægt.
Vi ville paa et andet Sted nærmere komme til at udvikle, at det, overalt hvor Handel og Omsætning ikke længere befinde sig i den første Barndom, er nødvendigt for saavel Kjøbere som Sælgere at have en saavidt muligt til alle Tider uforanderlig Maalestok for Gjenstandenes Værdi. Ikke mindre nødvendig er en Maalestok, der kan tjene til at bestemme Varernes Mængde. Med andre Ord, ved enhver Omsætning, naar undtages de Tilfælde, hvor Varerne sælges stykkeviis eller i Stykketal, forudsættes ligefrem Tilstedeværelsen af saadanne Redskaber, ved hvis Bjælp Varerne kunne veies eller maales, alt efter deres Beskaffenhed og overeensstemmende med hvad der er almindelig Vedtægt.
Vi forstaae ved Vægt det Tryk, som en Gjenstand udøver paa sit Underlag; ved Maal dens Udstrækning eller Omfang.
Efter Vægtens forskjellige Anvendelse, gjør man Forskjel paaHandelsvægt, Apothekervægt(Medicinalvægt), Guld- og Sølvvægt, Probeervægt og Toldvægt.
Med Hensyn til det Qvantitetsforhold, som skal udtrykkes ved Maalet, inddeles dette i: 1) Længdemaal, hvorved man bestemmer Tingenes Udstrækning i en enkelt Retning; 2) Flademaal (Jordmaal), der tjener til at betegne Udstrækningen saavel i Længde som Brede, og 3) Indholdsmaal (eller Hulmaal, Rummaal, Cubikmaal), hvorved vi ikke alene angive Tingenes Omfang i Længde og Brede, men ogsaa i Tykkelse eller Høide. Dette sidste har atter forskjellige Benævnelser, alt eftersom det benyttes
