| 57,75 | af Virksomhed som Præster, Lærere, Læger, Militairer og Lignende, |
| 7,95 | af Capitaler, |
| 9,97 | af Pensioner, |
| 151,10 | af Dagleie og lignende Arbeide, |
| 1,59 | vare Fanger, |
| 19,97 | » Almissenydende, |
| 4,61 | kunde ikke henregnes til nogen bestemt Klasse. |
Paa Grund af manglende Indsigt har der tidligere hersket høist afvigende Meninger med Hensyn til de forskjellige Samfundsklassers større eller mindre »Vigtighed«, og ligesom for at fremhæve nogle paa andres Bekostning deelte man dem i productive og uproductive (sterile). Kun de under 1 og 2 nævnte Virksomheder ansaae man for productive (frembringende), ja gaae vi længere tilbage i Tiden, var det endog kun de under 1 nævnte, som man troede at burde betegne saaledes. Det bliver dog ved nærmere Overveielse klart, at ingen menneskelig Virksomhed kan kaldes productiv, naar man strængt holder sig til Ordets Betydning. Ingen af os kan frembringe. Vi kunne ved vort Arbeide give det alt Tilstedeværende en anden Form. Vi kunne, idet vi drage Nytte af Naturens Kræfter, over hvilke vi dagligt blive mere og mere Herrer, fremkalde en større Production, end der ellers vilde have fundet Sted; vi kunne i det Hele bevirke Resultater, som ikke vilde være fremkomne uden vor Mellemkomst. Landmanden pløier og saaer, paa mange forskjellige Maader søger han at forøge Jordens Frugtbarhed, saaledes at Kornet bedre kan groe og give et rigeligere Udbytte; men den Jorden og Sædekornet iboende Kraft, Lyset, Varmen og Regnen, alle disse Naturkræfter, som engang ere tilstede: paa disse beroer det dog fornemlig, om Landmanden overhovedet skal høste, der hvor han saaede. Ligeledes naar vi tænke os Fabrikanten; han giver Raastoffet en anden Form, men dette Resultat opnaaer han for en
