Bogstav forskjellige Værdier, dog kun frembringer en tvungen og saaatsige psychologisk umulig Mening i et problematisk, idetmindste hidtil ubekjendt, Sprog.
Bracteaten har, som saamange andre af samme Slags, det bekjendte Præg: et monströst Menneskehoved paa et Fabeldyr, og mod Menneskehovedet en Fugl, svævende i Luften. Paa Menneskehovedet sees en stor og uformelig hjelmlignende Prydelse[1]. Omkring dette Billede, i Randen af Mynten, staar Legenden, der, foruden det omtalte Runealfabet, indeholder 8 andre ellers i samme Alfabet forekommende Bogstaver. Runetegnene ere bagvendte, eller maa læses fra Höire til Venstre, rimeligvis fordi det ei er faldet Graveuren ind, at han, forat de paa Mynten skulde faae det rette Udseende, maatte skære dem bagvendte i Stemplet. Omkring den hele Mynt er en Indfatning af snoet Arbeide anbragt, og lige over Hovedet en Ösken, tilnaglet ved en trekantet, med 3 buleformige Forziringer prydet Plade, der skjuler lidt af Hjelmbusken og en Deel af Rand-Indskriften, dog neppe mere end eet heelt Bogstav og lidt af de tvende andre paa begge Sider af dette. Saaledes sees af Alfabetets næstsidste Bogstav, der, som det nedenfor vises, maa have været ᛟ, kun det nedre Kors ᚷ; det sidste Bogstav er aldeles skjult; af det förste blandt de 8 tilföiede Bogstaver sees og kun en Deel. Alfabetets 1ste Bogstav eller ᚠ staar lige ud for Fuglens Hale. Berigtiger man Graveurens Feil, ved at vende Indskriften til den rette Side, faar man, naar man begynder med ᚠ
Wikisource: Billede mangler.
Her er den ved Öskenpladens Overgriben opstaaede Lacune antydet med Punkter.
- ↑ Af dette Bracteatpræg har Prof. C. A. Holmboe givet en interessant og, som det synes os, fyldestgjörende Forklaring i Tidsskriftet Urda, 2det Bind, Bergen 1837, S. 75–78.
