Alfabetet selv er ved tvende Interpunctioner, af Form som et Kolon, inddeelt i tre Grupper, af hvilke de to förste indeholder hver 8, den sidste 7 Bogstaver, eller, hvis man antager at et Bogstav er skjult af Pladen, ligeledes 8. De tilföiede 8 Bogstaver ere adskilte fra Alfabetet ved et enkelt Punkt, og rimeligvis har en lignende Adskillelse været anbragt foran dem, bag efter Alfabetets sidste, skjulte Bogstav. Interpunctionen, som saaledes rimeligvis har inddeelt den hele Legende i fire Dele, hver paa 8 Bogstaver, deler det egentlige Alfabet i de bekjendte, sædvanlige Rækker, der i nordiske Runealfabeter kaldes Freys Ætt, eller den med F begyndende Række, Hagls Ætt, den med H begyndende Række, og Tyrs Ætt eller den med T begyndende Række. Præsumtionen maa derfor ogsaa være for, at Bogstaverne her ikke ere ordnede paa nogen fra den i de ellers bekjendte lignende Runealfabeter herskende Orden afvigende Maade. Sammenligner man Alfabetet med Afbildninger af andre lignende, af hvilke de fleste findes i Hickes's angelsaxiske Grammatik og end flere i Wilhelm Grimms Skrift „Über Deutsche Runen“, saa vil man finde, at disse iagttage samme Inddeling, om de end ikke tydelig betegne Grupperingen. Efter F fölge 7, derpaa H og andre 7, endelig T og atter 7; den sidste af disse er D, og med denne slutter aabenbart den oprindelige Række, thi de övrige, hvis Antal paa de forskjellige Alfabeter varierer mellem 4 og 10, vise sig tydeligt at være deels Modificationer af de foregaaende, deels Sammensætninger. I Bracteat-Alfabetet gjenkjender man endvidere uden Vanskelighed de fleste Bogstaver i hine, nöiagtigt paa samme Plads; deraf kan man vel med Sikkerhed slutte, at de mindre let gjenkjendelige ogsaa have samme Betydning, som de paa den tilsvarende Plads i de bekjendte Alfabeter, saamegetmere som Afvigelsen i det Hele taget maa ansees for ubetydelig og let kan forklares.
