Goternes almindelige Fordrivelse og Flytning fra de nordligere Egne, bleve de danske Öers Beboere, Gepiderne, længere tilbage, eller maaskee rettere, at paa den Tid, da Goter beboede begge Sider af Östersöen, boede Öst- og Vest goter söndenfor denne, i det egentlige Reiðgotland, Ge piderne paa de danske Oer, Eygotland. Betragter man nu nærmere Navnet Gibidós, og undersöger, hvilken old nordisk Form efter de conseqvente Overgangsforhold skulde være den tilsvarende, bliver det Giviðar, Givibar, hvilket enten sammendraget Gviðar, let kunde blive til Viðar, (da gv ei vel taales i Oldnordisk, men let kan gaae over til v, og omvendt), det samme Navn der forekommer i Withesleth, eller omdannet til Gyðar, Gybar, ligesom Björgym af Björgvin, minder om Ptolemæos's Gythones, hvilke han, skjönt han nævner Gutæ blandt det egentlige Scandia's Beboere, dog senere (l. III, c. 5) omtaler som allerede bosatte ved Weichselen, nærmest Venederne. Withesleth og Gibidaujôs blive saaledes endog i selve Navnet eenstydige, og at den samme Contraction af Ge pidernes eller Nordgoternes Navn forekommer overalt i Norden, hvor Goter have boet, er altsaa aldeles i sin Orden. Derfor kaldtes ogsaa Jylland, som vi ovenfor have seet, Vidland (annalista Sax. ad ann. 952[1]), endog i et Diplom fra 14de Aarhundrede (Westphalen script. rerum German. T. III p. 362), ja som en Fordrejelse af dette Navn maa ogsaa, hvad Werlauff sindrigt har vist i sit lærde Skrift. „Forsög til at oplyse og forklare Procops Efterretninger om de nordiske Lande“, dennes Britia ansees. Ogsaa Ottar Helgelænder omtaler Vitland ved Weichselen, grændsende til Veonodland eller Wenden[2].
