Er altsaa Indskriftens og hele Folkets gotiske, og specielt taget, nordgotiske eller gepidiske Nationalitet lagt for Dagen, bliver det en let Sag at forklare Navnet Tuva. Efter den gotiske Grammatik svarer Substantivformen paa -a ganske til de Oldnordiske paa -i, saaledes hana til hani. „Tuva“ svarer saaledes til Tuvi eller Tufi, et Mandsnavn, der ofte forekommer især paa danske Runestene (see Thorsens Beskrivelse og Forklaring af den söndervissingske Runesteen S. 13, 14); i Sagaerne som Tofi, men sjelden om andre end Folk fra Danmark eller Sydsverige, netop Egne, hvor Goterne have boet, og hvor altsaa dette gotiske Navn, som maaskee flere udelukkende danske eller svenske, har holdt sig. Navnet skulde efter Vulfilas Orthographi skrives Tuba; det er saaledes conseqvent gepidisk, at der her staar Tufa. Til Mandsnavnet Tufi, Tofi, svarer Kvindenavnet Tufa (Tofa), der forekommer paa den söndervissingske Runesteen, og er historisk bekjendt som Tovelilles Navn.
(Gepiderne) komme i Vendernes Naboskab, og derved sættes paa samme Plads, hvor Ottar sætter Vitland:
Ic väs mid Húnum
and mid Hrèð-gotum,
mid Svèom and mid Geátum,
and mid Súð Denum;
mid Venlum ic väs and mid Värnum
and mid Vícingum;
mid Gefþum ic väs and mid Vinedum. o. s. v.
(Kemble p. 231, Thorpe p. 322).
d. e. jeg var hos Huner, Reiðgoter, Svear, Gauter, Syd-Daner (ɔ: egentlige Daner), Venler (enten Viniler eller Vandaler), Varner (i de nedre Elb-Egne), Vikinger (?), Gepider, og Vender o. s. v.
Man kunde fristes til at troe, at Sagnet om Dan og Danp, hvilket Chr. Er. regis sætter i Forbindelse med Withesleth, hentyder paa den förste Occupationstid af Danerne, som dengang endnu ikke havde givet Landet deres Navn.
