Side:Beviis for at Fruentimmerne ikke ere rigtige Mennesker.djvu/10

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

8

han bliver yderlig fornærmet, om den Fremmede nægter at modtage et saadant Beviis paa Gjæstfrihed.

Heller ikke i Rusland ansees Fruentimmerne for Mennesker; thi blandt de Sjæle, som en Russer eier, regnes ikke Fruentimmerne med, og det vil man dog vel indrømme, at en Skabning uden Sjæl ikke er noget Menneske, hvor smukke denne Skabnings Lemmer end kunne være dannede, og at de af og til kunne have denne Egenskab, ville vi fra et vist Synspunkt ikke bestride.

Gaae vi nu fra disse specielle Betragtninger tilbage til nogle mere almindelige, maa det indrømmes, at det fra det sociale Synspunkt betragtet ikke kan være Manden ligegyldigt, om den Skabning, der af Naturen aabenbart er bestemt til at være hans Selskaberinde, virkelig maa henføres til den høiere Art af Skabninger, som man er kommet overeens om at kalde Mennesker, eller om Fruentimmeret tiltrods for hendes menneskelige Form ikke snarere maa henføres til en anden Orden i Skabningens Række, et Slags Væsner, som vel neppe kunne undværes i vor borgerlige og huuslige Orden, men ofte vækkes en Mands Vrede ved deres fordringsfulde, uartige, egenkjærlige og trættekjære Væsen, og som vi dog ikke tør revse for hendes Unoder, som vi gjerne vilde, deels for ikke at støde an mod Loven om Dyrplageri, deels fordi hun