9
ikke taaler meget og let svømmer hen i Graad Og desuagtet tyder hendes Legemes Bygning tydeligt nok hen paa, at hun, medens Manden er bestemt til at gaae paa og lade staa til, uomtvisteligt er bestemt til at forholde sig pavsiv ved disse Maneuvrer; dette fremgaaer tydeligt nok af Mandens Knokkel- og Muskelsubstants paa den ene Side, som klarligen opfordrer til en saadan Demonstration, og Qvindens Fedtsubstants og Elasticitet paa den anden, der ligesaa tydeligt betegner hende som Objectet for saadanne mandlige Kraftyttringer.
Allerede Sproget giver os et Fingerpeg. Næsten i alle Sprog findes nemlig Spor af, at Prædicatet "Menneske" kun tilkommer og tilkjendes Manden. Paa Latin betyder homo Menneske og Mand, ligesaa homme paa Fransk, hvad dog utvivlsomt synes at antyde, at man idetmindste fortrinsviis har anseet Manden for Menneske; thi havde man befrygtet at misforstaaes, havde man lettelig kunnet finde paa en særlig Benævnelse for "Manden", og selv paa Tydsk, hvor Ordet "Mensch" virkelig bruges om begge Kjøn, kalder man dog Manden der Mensch og idetmindste et vist Slags Fruentimmer das Mensch. Skjøndt Ordet er det samme, behøver man dog blot at see paa Artiklen for at vide, hvad Klokken er slaaet og hvad man har at rette sig efter. Men skjøndt Tydskerne
