18
den. Og denne Udsigt fylder os ingenlunde med Glæde, naar vi tænke paa, hvorlidet Fruentimmerne i Regelen egne sig til at berede os en Himmel paa Jorden, men tvertimod kun altfor ofte gjøre vort Jordeliv til et Helvede.
Vil man ikke troe os paa vort Ord, saa have vi Autoriteter i Masse at tye til, og bevise end de efterfølgende Citater og Strøtanker ikke ligefrem vor Paastand, saa ere de dog vel skikkede til at vise, at Fruentimmerne dog idetmindste have noget heelt umenneskeligt ved sig.
En smuk og galant Kone ligner en Blomst, af
hvem hver af Libhaverne river et Blad, saa at kun
Stilken (og Tornene) blive tilbage til Manden.
Derfor er jeg dog langt fra at ville fordømme smukke Koners Galanterier, tvertimod, jeg har ikke det Mindste derimod hos alle Koner i Verden undtagen hos min egen, — hvis jeg engang skulde glemme mig selv i den Grad, at jeg gik hen og gjorde en Ulykke paa mig selv, jeg beder om Forladelse, jeg mener, om jeg gik hen og giftede mig.
