Side:Breve fra Ensomheden.djvu/49

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er blevet korrekturlæst

— 45 —


»Men derfor … Herregud, jeg kender jo ikke en Gang Frøken Frank.«

»Nej, men det gør jeg!« faldt han pludselig ind. »Og ligesaameget som Doktoren synes om Dem, ligesaameget vil De synes om hende. Jeg bilder mig ind, at De har et stort og rummeligt Hjerte. De gaar desuden her og keder Dem. Jeg forstaar aldeles ikke, hvad De vil i denne Egn. Men da De nu engang er her, vil jeg tage mine Forholdsregler. Forresten — hvad skal vi med lange Redegørelser? Jeg ønsker blot, at De ikke giver Dem formeget af med Frøken Frank — hun staar nemlig under min Beskyttelse. Til Gengæld faar De denne smukke Sejltur gennem Fjorden. Er Lejligheden ikke valgt med Omhu? Mener De ikke ogsaa, at éns Ord vinder i Vægt herude paa Søen i en lille Baad langt fra Land?«

»Jeg haaber,« vedblev han efter en lille Pause, »at De vil love mig ikke at beskæftige Dem med Frøken Frank. Jeg skal da øjeblikkelig føre Dem tilbage til Havnemolen. De ser, jeg betragter Dem som hæderlig nok til, at De vil holde Deres Løfte. — I modsat