— 86 —
tingelser gaar jeg naturligvis hellere end gærne ind paa.«
»Forøvrigt,« vedblev jeg, »ønsker jeg gærne at vide noget om Deres Datters Karakter og Tilbøjeligheder. Jeg er ingen daarlig Psykolog, og man maa jo anlægge sin Metode.«
Hvorfor Dr. Frank smilede i dette Øjeblik, ved jeg ikke, men efter en kort Pause sagde han følgende:
»Den Opdragelse, jeg har givet min Datter kender De, men De ved ikke, hvorledes den Bund, jeg havde at bygge paa, var anlagt. Det er dette, De altsaa vil vide, og jeg tror nok, at jeg, som kender hende til Punkt og Prikke, kan give Dem fyldestgørende Besked.
Min Datters Karakter er baaren af en vis sart Konstitution. Hendes Moder, som jeg lærte at kende, da jeg allerede havde levet mig gammel, døde i en forholdsvis tidlig Alder af Brystsyge. Datteren har arvet noget af Moderens lidenskabelige Troskab, og dette gør Forsøget til saa stort et Vovestykke for mig. Men ogsaa en vis Sygelighed skyldes denne Moderarv. Forøvrigt er hun oftest
