— 87 —
glad og arbejdsom, dog sommetider træt og melankolsk. Befinder hun sig i en saadan Tilstand, kan hun briste i Graad ved den mindste Anledning. Hun er meget blufærdig, har stor etisk Sans og forstaar at vrage og vælge. Jeg har det Indtryk, at hun følte sig i høj Grad tiltalt af Dem og det vil sikkert ikke være vanskeligt for Dem, da hun i dette Tilfælde ikke har saa mange at vælge imellem, at blænde hendes Øjne i de Par Maaneder, hun faar at gøre med Dem.«
Doktoren forekom mig her noget snakkesalig, og jeg gav mig til at stirre utaalmodig paa ham. Men han vedblev:
»Jeg er ikke i Tvivl om, at De ud af dette Materiale vil kunne danne Dem en Metode, der ligesaa let vil vise sig at føre til et negativt Resultat. Jeg har ogsaa en Metode, og jeg tillader mig privat at betragte den som mere ufejlbarlig end de andre. De kunde maaske have Lyst til at lære den at kende?«
Jeg nikkede samtykkende, skønt det ikke saameget var Doktoren, jeg var kommen for