145
at gjøre. Det gjælder dem kun om at skrive morsomt, at komme til at sige nogle Vittigheder, at faa Lejlighed til at stille sig selv frem i olympisk Glorie. Hvorledes det gaaer den arme Forfatter, om han er levende eller død, derom bekymre de sig i Almindelighed ikke; han er kun et Trin under deres Fod til at bestige ubestemmelige, luftige Højder.
Det ligger nær at antage, at de onde Recensenter heri Helvede maa gaa i Klasse med Manddrabere, nemlig Manddrabere i aandelig Forstand; hine første gjøre sig skyldige i forsætligt, disse andre i uforsætligt Drab. Men det forholder sig anderledes. De onde Recensenter staa her i Rang, rettere, i Linie med de uretfærdige Dommere.
Disse Necensioner gjøre os det paa en vis Maade muligt at følge med Literaturen oppe i Verden. Saasnart en saadan Kritik indløber, vide vi strax, at der er udkommet en god, eller i alt Fald uskyldig Bog i Verden. Det forstaaer sig af sig selv, at vi herved kun faa et Vrængebillede, kun lære Vrangsiden at kjende af hvad der udkommer. Men dertil ere vi vante; det gaaer jo saaledes igjennem det Hele.
Vi have heller ikke Mangel paa Dagblade, navnlig politiske. Det er især saadanne, ved hvilke der kun er lagt an paa Pengefortjenesten, eller som have solgt sig for at tjene een eller anden lumpen Partiinteresse, som overhovedet for Fordelens Skyld ikke tage i Betænkning at vildlede den offentlige Mening, eller snakke
