Side:Breve fra Helvede, udgivne af M. Rowel.djvu/161

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er blevet korrekturlæst

147

tydige Udtryk affattede Aktstykker, som bestandig tale i Sandhedens, Retfærdighedens og Menneskelighedens Navn, og dog ikke agte hverken Sandhed, Retfærdighed eller Menneskelighed for saa meget som kun en suur Sild, saasnart blot Fordelen eller een eller anden ond Lidenskab kommer med i Spillet.

Af disse politiske Udgydelser kommer den største Deel aldrig til Verdens Kundskab; den farer lige til Helvede, os kun til ringe Opbyggelse. Vistnok faa vi derved mangen mærkelig Oplysning; men den fylder os kun med afmægtig Forbittrelse. Jeg har altid havt en Anelse derom, men nu er jeg ganske vis derpaa, at det falskeste, grusomste, ugudeligste Væsen i Verden er den saakaldte højere Politik.

Af denne Oversigt vil det nu være blevet Dig klart, at det ingenlunde skorter os paa Læsning heri Helvede; men ligesaa klart maa det være blevet Dig, at der i alt dette uhumske, giftige Tøjeri ikke er nogensomhelst Næring og Vederkvægelse at finde. Ikke engang til forbigaaende Underholdning kan det tjene os. Jo mere vi læse, desto elendigere føle vi os, desto flere blive de onde Erindringer. Men vi kunne ikke Andet end søge Adspredelse; vi ere ligesom nødte dertil, skjøndt vi retvel vide, at den intetsteds mere er at finde.


Det faldt mig sjelden eller aldrig ind, medens jeg var i Verden, at jeg havde Noget at takke for. Helbred, Velstand, gode Dage, &c., jeg nød det altsammen som