190
nogetsteds er sørget for Morskaben, da er det her, men naturligviis i forkeert Forstand. Hvad der i Verden var Synd, maa heri Helvede naturligviis blive til Pine. Saa store end Forlystelsesanstalterne ere i Verden, det er dog Intet imod hvad der findes heri Helvede. Ogsaa vi have vort Tivoli. Du kan ogsaa gjerne give det et andet Navn; det er ligegyldigt. Thi ligesom Stedet indbefatter al daarlig Lyst, saaledes indbefatter det alle de dertil knyttede taabelige Navne. Naar Aviserne i Verden med Pral melde, at Tivoli eller Valhalla eller Alhambra eller Elysium har været besøgt af 10 til 12 til 15,000 Mennesker, — hvad er vel det at regne? — I vort Valhalla strømmer Man ind i Hundredetusinder, ja i Millioner. Det forstaaer sig af sig selv, at alle Verdens Gjøglerier, Naragtigheder, Øjenforblændelser og Hundekunster her findes samlede; hvad Mere er, alle onde Lyster og Lidenskaber ere her slupne løs ligesom vilde Dyr indenfor Burets Stænger. Og lystig gaaer det til, vildt, galt, fortvivlende lystig. Man veed ikke, om Man staaer paa Hovedet eller Benene, om Man er sig selv eller en Anden, om Man er levende eller død. Man rives med, Man tumles omkring, Man bliver borte. Det er en forfærdelig Lystighed. Og dog er den ganske, ganske stille.
Naar Man saa kommer ud derfra, er Man saa fortumlet, saa udtømt og mat, som om Man havde laxeret uafbrudt i fjorten Dage; Man er saa leed og kjed af sig selv og alle Ting, saa aandelig medtagen og
