196
Beskrivelse af hvad jeg saae og oplevede; det vilde føre mig altfor vidt. Hvad kunde det ogsaa interessere Dig, at blive ført gjennem disse mylrende Skarer af broget sammenblandet Pak, af Tyve, Mordere, Bedragere og Løgnere, Gniere, Ødelande, Fraadsere og Drankere, Meenedere, Falsknere, og de Mange, som have bandet sig ned i Helvede, af slette Børn og slette Forældre, og onde Ægtefæller, som heri Pinen ikke kunne blive hinanden kvit, Hoerkarle, Hoerkvinder og alleslags Forbrydere imod Naturen, Hyklere, falske Vidner, Forførere og Forrædere — — — Men stop! — Det er dog et altfor naragtigt Skue. Hvad er dog det for løjerlige Fyre? Livagtig Kalkuner under menneskelig Skikkelse! — Det er Hovmodige. De høre til Udskudet i Helvede, skjøndt de bestandig findes i Sværmen. Enhver gjør sig en Fornøjelse af at sparke dem ud.
Og disse elendige Kvinder, med de paa een Gang vilde og smægtende Blikke, med de dybe, savnfulde Sukke, hvad minde de mig om? De minde mig levende om Hanen, som har mistet sine Kyllinger. Forgjæves klukker hun og spreder Vingerne. Borte er borte. — Det er onde Mødre, som fortæres af Længsel efter deres arme forsømte, mishandlede Børn.
Men hvad er det for underlige Personer, af et ligesom opløst Væsen? Med Hjerter, smeltende bløde af Medlidenhed, gaa de omkring i Hoben og tilbyde deres Hjælp og Deeltagelse. Med flæbende Lader gnide de sig op ad Alle, og hænge fast, hvor de blot kunne. —
