Side:Breve fra Helvede, udgivne af M. Rowel.djvu/222

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er blevet korrekturlæst

208

Tilstand kun i saare ringe Grad ere presentable. Derfor holde de sig ogsaa for det Meste sky og forknytte tilbage. Det er kun sjeldent, at Man møder nogen af dem paa Alfarevej. Thi de kunne der ikke begaa sig. Ligesom Høgen af Smaafuglenes Mængde, saaledes blive de forfulgte af alle dem, hvis Velfærd de i Verden have lagt øde. De ere udsatte for Hak paa Hak, og ved Flugten kunne de ikke frelse sig. Derfor opholde de sig mest paa øde Steder, navnlig i Omegnen af Uretfærdighedens Stad. Det er ganske naturligt. Her aabnes dem den eneste Udsigt til et Konge- eller Herredømme, som findes i hele Helvede.


Til Kongernes Slægt høre Prætendenterne, men ere naturligviis Kongernes bittreste Fjender. Noget mere udhungret, forgræmmet, tillige rovbegjærligt end disse Prætendenter kan der ikke tænkes. De ere nærmest at sammenligne med forsultne Ulve, som enkeltviis luske om, fulde af Forestillingen om en rigtig feed Bede. Men de fede Beder ere sjeldne, endog i den bedste Deel af Verden.

De ulykkelige Konger, saa elendige i sig selv, og oven i Kjøbet efterstræbte! Denne Angst, hvori de bestandig svæve, er nærved at være det Værste af det altsammen. Pludselig lyder det frygtelige Raab: — en Prætendent, en Prætendent! — og Hofslænget trænger sig uvilkaarlig sammen om sin Herre og Konge. Nu begynder en Kamp, ligesaa latterlig som frygtelig. Forstaa