219
Hoveder, saa mange Personer blive indførte i Registret som omvendte til Christendommen. Og fra Registrene gaaer deres Tal over i Missionstidenderne for at opfylde den christne Verden med Forbauselse og Jubel. Det forstaaer sig af sig selv, at det for største Delen er Børn, der saaledes blive christnede. De voxe naturligviis tilhobe op, uden herefter at have ringeste Mindelse af den dem saaledes meddeelte Christendom.
Nu heri Helvede maa disse Missionærer vandre utrættelig om for paa den kummerligste Maade at aftrygle Folk deres Daab. De tigge derom paa en saa hjertebrækkende Maade, som om det var Livet om at gjøre. I Virkeligheden er det dem nu tusinde Gange mere om at gjøre, at faa en Daab udslettet, end det engang var dem, at faa een indført. Deres Registre have de i dette Øjemed selvfølgelig endnu stedse ved Haanden. Men kun ringe er det Held, de have med sig. Nogle blive ærgerlige og uartige, idet de tro, at Man vil skose dem; Andre lee og more sig, som om det var de rene Løjer; atter Andre drive blodig Spot med deres paa en saa mærkelig Maade omvendte Fromhedsiver. Nok er det, saa strygende det gik i Verden med deres Gjerning, saa slæbende gaaer det her. De maa netop den samme Vej tilbage, som de engang ere komne. Men Vejen er uden Maal og Ende.
— Alle gode Gange ere tre. — saaledes sagde vi
i Verden. Men det var tidt en Allerhelvedes Løgn.
