230
inde i Kong Abels Historie. Jeg kommer lige fra Slien og Danevirke. —
— Lige fra Slien og Danevirke! — gjentog Ridderen: — Ja, saa maa Du nok vide Besked. Saa fortæl da! Men, hører Du, Karl, ingen slesvig-holsteenske Løgne! —
— Nuvel, — begyndte Soldaten: — der var engang en Konge, som hed Valdemar. Under ham stod Danmark paa sin Vældes højeste Spidse, og fra hans Tid er det, uagtet mangt et falsk Skin af Magt og Glands, stadig gaaet tilbage med dette ældgamle Rige. Valdemar var indtil nu den sidste store og lykkelige Konge i Danmark. —
— Karl, det er Meget sagt! — brummede Ridderen.
— Fra umindelige Tider havde Tydskland været Danmarks bittre Fjende. — vedblev Soldaten, uden at lade sig forstyrre: — Det var et meget ulige Parti; men de Danske havde indtil da hævdet deres ældgamle Sydgrændse, og skulde længe hævde den endnu. Men under Kong Valdemar fik de Danske Overmagten, og gik med Sejer vide ud over deres Grændse. Da Tydskerne, uagtet alle Forbund, med Magt Intet kunde udrette mod den Vældige og Sejerrige, forsøgte de det med List og Forræderi. Og heri havde de Heldet med sig. I Slaget ved Bornhøved blev Kong Valdemars Magt for bestandig knækket. Slaget ved Bornhøved udgjør overhovedet det ulykkelige Vendepunkt i Danmarks Hi-
