300
det; her seer Du det. Den ene Prise bragte han ind efter den anden. Det kastede svære Penge af sig. Men Man paastod, at han Intet beholdt tilbage, at han var en vidtløftig Herre, som i Spil satte Alting overstyr. Her seer Du Skibet. —
Og Tante viste mig et lille nydeligt Billede, som forestillede en Skonnert for fulde Sejl i en høj Sø.
— Ofte var han længe, meget længe borte. Men vi skreve hinanden til, saa godt, det lod sig gjøre. O, hvilke Breve! Hun hengav sin hele Sjæl deri. Og han — her seer Du de Breve, han tilskrev den unge Pige. —
Hun viste mig en lille Pakke gulnede Breve, omhyggelig omvundne med et falmet Silkebaand.
— Saa hørte hun tilsidst ikke længe fra ham. Hvad leed hun ikke i denne sørgelige Tid! Endelig kom der dog Brev. Han laa syg, meget syg, i en Søstad i fremmed Land. Vinteren nærmede sig; men hun lod sig ikke holde tilbage. Med en Pige rejste hun den lange Vej over Land, og gjenfandt ham i stor Elendighed. Han havde duelleret. Det veed Du ikke, hvad er, behøver heller ikke at vide. Men det er virkelig passeret; her seer Du Kuglen.
Hun plejede ham, og han kom sig; hun friede ham ud og betalte hans Gjæld. Det var Intet, slet intet. Fald af Anger, som et nyt Menneske vendte han tilbage med hende. Den Forklaring, han gav, tilfredstillede endog hendes Familie. Han vilde ikke fare tilkapers
