Side:Breve fra Helvede, udgivne af M. Rowel.djvu/377

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er blevet korrekturlæst

363

ved Foranstaltning af en almindelig Kirkefest højtidelig at takke Gud den Almægtige for deres lykkelige Befrielse. (Humbug og Gudsbespottelse, fein, fein.)

— Fra en anden Kant — nogle extra Ministertaler, som gaa ud paa at indbilde en stor og dygtig Nation, at, uagtet Man fejgt har ladet højtidelig og hellig besvorne Forpligtelser falde, uagtet Man har forraadt sin stakkels haardt betrængte Ven, under Skin af at gjøre hans Sag til sin egen, uagtet Man grundig har prostitueret sig ved at true, skjøndt Man ikke vovede at slaa til, uagtet Man selv har taalt det ene Slag i Ansigtet efter det andet og en isandhed oprørende Haan, — dog ligefuldt kan staa med Palmer i Hænderne, og med en Indflydelse i Nationernes Raad, som er større end nogensinde. — — — —

Dette maa være Nok.

Melodierne ere ypperlige; Accompagnement af obligat Lirekasse gjør ved de fleste en god Virkning. Men Sligt maa Man høre; det kan ikke beskrives.


Har Du hørt tale om Jerichos Haver? Hvis ikke, saa har Du dog vist i det Mindste hørt tale om Lilierne paa Marken, som ikke arbejde og ikke spinde, men som dog ere dejligere klædte end Salomo i hele hans Herlighed.

Nuvel, jeg har engang med Lili seet disse Lilier voxe i Jerichos Dal. Men Lili var selv en Lilie, skjønnere end alle de andre. Paa dette Sted fortalte