391
kunde og vilde betale en Entree af fyrgetyve Francs, om Natten, efter Sigende, kun den lykkelige Chevalier. Men, var la belle blonde klartseende, saa var Chevalieren det ikke. Thi en Morgenstund var hans Engel borte med Kassen. Man sagde i Paris med vittigt Lune, at det udentvivl var, som det skulde være. Somnambulen var tilsidst bleven ganske henrykket. Det var Ekstasens højeste Grad: — Hun var bleven aldeles borte. —
8) — 1651 — Svensk Bondepige fra Dalarne. Hendes sjeldne Skjønhed ophøjede hende gjennem flere eventyrlige Grader i fyrstelig Stand; men hun var ikke denne Ophøjelse værd. — Har Du seet Kong Gustavs Snigmorder? — spurgte hun mig hviskende. — — Der staaer han! — Jeg saae; men hvad jeg saae, dermed maa jeg tie.
9) — 1810 — En isandhed kongelig Skjønhed, Datter af Ludvig den Femtende, hans allersidste Elskovsfrugt. Thi Moderen, en ung borgerlig Pige, med Vold udreven af sin Families Skjød, skjænkede Ludvig Kopperne til Tak for hans kongelige Kjærlighed. Han døde af hendes Kopper, hun af hans Kjærlighed. En Datter kom dog levende til Verden, for at forplante Besmittelsen.
10) — 1848 — Hvor jeg blev overrasket! Hjemme i min Spisestue hang et fortræffeligt Maleri af en bekjendt Kunstner. Det var et Knæstykke i naturlig Størrelse, og forestillede en romersk Tiggerpige, i sine
